Hvad er energi 2?

Forskellen på tyngdeacceleration og tyngdekraft:

Tyngdeaccelerationen i Danmark er 9,82 m/s^2. - Formel: g=GM/(R+h)^2.

Tyngdekraften sørger for at legemer forbliver på jorden. Tyngdeaccelerationen derimod tiltrækker legemer i frit fald. Eks. En astronaut, som er på en småplanet ville svæve bort hvis han hopper pga. tyngdeaccelerationen, men hvis han holder benene på jorden ville tyngdekraften holde ham på jorden.

Forskellen på potentiel energi og kinetisk energi:

Forskellen kan beskrives med dette eksempel = 

Links til yderligere information om emnet:

1.http://www.schulphysik.de/java/physlet/applets/fall2.html

Hvad er energi?

Definition: energi, fysisk begreb, før i tiden var energi et begreb for at udføre et stykke arbejde. Nu har man fundet ud af at det begreb ikke er helt klart. man kan ikke definere energi, da det er et abstrakt begreb. 

Forskellige energityper:
Termisk energi/varmeenergi
Kemisk energi
Elektrisk energi
Kerneenergi
Strålingsenergi
Kinetisk energi/bevægelsesenergi
Potentiel energi/beliggenhedsenergi

I fysikkens verden er kun det energi, der nu engang er. Altså der vil ikke blive mere energi, og der vil heller ikke blive mindre energi. De forskellige energiformer vil bare omdanne sig til nye energiformer. Eksempelvis fra olie til varme i et oliefyr: Så vil den samlede energi konstant være den samme. Selvom der bliver mindre af olien pga. forbrændingen, så vil energien i det forbrændte olie være omdannet til termisk energi.

Effekt er energioverførsel (energiændring) pr. tidsenhed.

Links til yderligere information om emnet:
1.http://da.wikipedia.org/wiki/Energi
2.http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Klassisk_mekanik_og_kvantefysik/energi

Hvad er lys-/lydbølger og frekvens?

Lys og lyd(energi) bevæger sig i bølger. En bølgemodel er en energitransport form, specielt for lys og lyd.

A, står for amplitude, som er energiens størrelse og dermed højden fra midten på bølgen.

λ, dette symbol er lambda. Lambda er bølgelængden.

T, Står for en periode og betyder dermed længden gennem midterstregen fra toppen til bunden af bølgen.

Bølgeformel: V=λ*f

Lysets hastighed er 3*10^8 m/s dvs. ca. 300.000 km/s. Dette er max. hastighed for alt vi kender til.
Lys kræver ingenting for at kunne bevæge sig, men den kan ikke trænge igennem uigennemsigtige objekter.

Lyd

Lyd er afhængigt af et stof, som vi har nogle eksempler af på dette skema:  

Stof	Temperatur	Lydens hastighed	Temperatur	Lydens hastighed
Luft	15 °C	340 m/s	20 °C	343 m/s
Vand	15 °C	1485 m/s	20 °C	1482 m/s
CO2	15 °C	265 m/s	20 °C	268 m/s
Træ (eg)	15 °C	ca. 4000 m/s	20 °C	4100 m/s
Glas	15 °C	ca. 5000 m/s	20 °C	5044 m/s
Stål (jern)	15 °C	ca. 5100 m/s	20 °C	5190 m/s

Lyd bevæger sig bedre gennem genstande end gennem ilt og kuldioxid. Samtidig bevæger lyd sig bedre gennem forskellige genstande jo højere temperaturen bliver. 

Links til yderligere information om emnet:
1. http://maartensson.net/fysik/waves/wave01.html
2. http://da.wikipedia.org/wiki/Lyd

Hvad er lys for øjet?

Det menneskelige øje kan se op til 15-16 millioner forskellige farver.

Når lys/farver rammer øjet, er de ikke farvet i sig selv. Det er derimod sansecellerne i øjet som registrere farverne og "fortæller" hjernen hvordan den pågældende genstand ser ud, og hjernen dermed sætter det hele sammen. Det vil samtidig sige at vi ikke med sikkerhed kan sige om hver enkelt person registrere farver på samme måde, da det det foregår i vores egen bevidsthed.

Et eksempel på registrering af farver i øjet kan være: lys med en bølgelængde på ca. 570 nm. påvirker de røde og grønne tapper i øjet, og hjernen vil tolke farven som gul. Det menneskelige øje kan se farver fra 390 nanometer til omkring 750 nanometer. Udenfor denne skala er henholdsvis ultraviolet og infrarødt lys, hvilket det menneskelige øje ikke kan registrere. Derimod kan nogle insekter registrere disse farver, derfor er der tydeligvis mange farver, som vi mennesker ikke kender til.

I øjet findes der 3 forskellige slags lysstave i henholdsvis blå, rød og grøn. Når der er lyst bliver lysbølgerne fordelt mellem lysstavene, så hjernen kan registrere den præcise farve. Når det derimod er mørkt bruges kun den af disse lysstave som bedst registrere den smule farve, der kommer ind. Når kun en lysstav bruges, kan den ikke som sådan registrere farver, og dermed skelnes der kun mellem mørk og lys.

Links til ydeligere information om emnet:
1. http://illvid.dk/spoerg-os/hvordan-fungerer-vores-farvesyn
2. http://illvid.dk/spoerg-os/kan-vi-se-farver-om-natten

Hvad er kosmologi og Big Bang?

Kosmologi er modeller indenfor universet og universets udvikling. Det er læren om universet, ikke de ting, der er i det, men om opbygningen og udviklingen af det. 

Universet opstod for ca. 14 milliarder år siden ved Big Bang. Det var komprimeret energi, der satte gang i kæmpeeksplosionen. Før Big Bang var der ingenting, heller ikke tid, og derfor giver det ikke nogen mening at spørge om hvad der var før.

Efter eksplosionen gik der 10^24 sekunder før den første partikel viste sig i rummet. 4,6 milliarder år efter havde vi, det som vi i dag kalder, solsystemet. 

Det er stadig uvist om det virkelig var sådan det gik til, og vi kan heller ikke vide os sikre indtil andet er bevist.

Eftersom universet bliver ved med at udvide sig må det betyde, at det har været så sammenpresset engang at det stadig kan udvide sig. 

Quarkerne svævede rundt uafhængigt af hinanden. Mens universet udvidede sig og kølede ned, smeltede quarkerne sammen og skabte det vi i dag kender som protoner, neutroner og elektroner. 

Links til yderligere information vedrørende emnet:

1.http://da.wikipedia.org/wiki/Kosmologi_(astronomi)

2.http://da.wikipedia.org/wiki/Kosmologiske_princip

1. http://da.wikipedia.org/wiki/Big_bang

2.http://da.wikipedia.org/wiki/Universet

3.http://www.rummet.dk/universet/big-bang/?searchterm=big%20bang

1.http://da.wikipedia.org/wiki/Kvark_(fysik)

2.http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Elementarpartikler_og_partikelmekanik/kvark

Hvad er et atom?

Hvad er et atom?


Et atom betyder udeleligt. Et atom har en kerne og nogle elektronskaller med negativt ladede elektroner i. I kernen er der to slags partikler, positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Et grundstof er et stof, som kun indeholder én slags atom.

Hvordan kemi (det periodiske system) opfatter et atom:

Når man snakker kemi og det periodiske system så handler det om elektroner og protoner.

Hvordan fysik (kernekort) opfatter et atom:

I fysikken interesserer man sig kun for kernen, og derfor protoner og neutroner.

Links til yderligere information vedrørende emnet:

1.http://da.wikipedia.org/wiki/Atom

1.http://da.wikipedia.org/wiki/Det_periodiske_system

1.http://da.wikipedia.org/wiki/Kernekort

Hvad er fysik?

Hvad er fysik?



Definition: Fysik er det modsatte af biologi.

Tidshorisontlinje: Middelalderfysik-1670-klassisk fysik-1905-moderne fysik.

Middelalderfysik: Archimedes (se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Archimedes eller ...)

Klassisk fysik: Newton (se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Isaac_Newton eller...), Galileo (se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei eller ...) (Tycho Brahe) (se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Tycho_Brahe eller...). SANSER.

Moderne fysik: Einstein (se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Albert_Einstein eller ...), Bohr (se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Bohr eller...). TEORETISK.


Links til yderligere information vedrørende emnet:
1.http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysik_generelt,_selskaber_og_tidsskrifter/fysik?highlight=fysik
2.http://da.wikipedia.org/wiki/Fysik
1. (middelalderfysik)
1.http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysik_generelt,_selskaber_og_tidsskrifter/klassisk_fysik?highlight=klassisk%20fysik
1. (moderne fysik)